Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Offentlige organisationer deltager i fællesskab om åbne geodata

Ca. læsetid: 6 mins

OpenStreetMap samler utrolige mængder af åbent geodata igennem individuelle frivillige, kommuner og andre organisationer

 

Bag OpenStreetMap står et kæmpe fællesskab. Deltagerne er alle frivillige og samler rå geodata over hele verden. Måske er det angivelsen af en vej, sti, fodgængerfelter eller en flod, der bliver indsamles ud fra f.eks. GPS-koordinater. I Danmark bliver indsamlede geodata brugt af kommuner og forskere.

Platformens data er åbne under Data Open Data Commons Open Database License (ODbL) og kan visuelt ses på et online verdenskort. Efter knap 17 år, har OpenStreetMap udviklet sig fra et 0 km vejnet til ca. 95 millioner km globalt. I Danmark er det ca. 202.500 km på nuværende tidspunkt.  Det er en enorm og fri tilgængelig database, der ikke er forbeholdt techies. Tværtimod kan alle være med.

 

Afmystificering af geodata

Søren Johannessen har været med i OpenStreetMaps fællesskab siden 2009. Han indsamler geodata, kommunikerer fra det internationale til det nationale fællesskab, laver arrangementer og bruger data aktivt i egne databaser via open source software. Han beskriver sig selv således: ”Jeg vil betegne mig selv som lidt af en OpenStreetMap evangelist”.

For Søren Johannessen er det vigtigt at afmystificere geodata. Indsamling og brug af geodata skal ikke bare være for tech-eliten, men for alle. Alle er velkommen til at indsamle og bruge de åbne geodata, uanset de gør det for sig selv eller som del af f.eks. en offentlig organisation.

 

Offentlige samarbejder

Blandt brugere og deltagere i indsamling af geodata er der kommuner, trafikforskere og Vejdirektoratet. Platformens vej- og stidata er unikke. Ikke mindst fordi det er de eneste datasæt, som trafikforskere pt. kan bruge eller få adgang til, til deres modeller og algoritmer. Og Vejdirektoratet har tidligere brugt projektets frivillige til at kvalitetssikre nationale cykelruter.

Mange kommunale skærmkort er også baseret på de åbne datasæt igennem Geografisk InformationsSystem (GIS) software. Søren Johannessen uddyber: ”I mange kommuner bruges disse fx via open source QGIS softwaren (GIS software) eller som baggrundslag via Javascript bibliotekerne OpenLayers og Leaflet.

Et eksempel på en kommune, der bruger åbne geodata, er Ballerup Kommune. Kommunen har hentet datasæt fra OpenStreetMaps cykelstinetværk, trapper og el-lade stationer og lagt ind i deres PostgreSQL/PostGIS databasemiljø.

Ballerup Kommune bidrager også selv med data. Det er f.eks. vejdata, offentlige kunstværker eller en kortlægning over handicap p-pladser lavet af et par GIS medarbejdere.

Udover de offentlige bidragsydere har OpenStreetMap også netværket af individuelle frivillige. Søren Johannessen er en vigtig brik i at sprede budskabet om de åbne datasæt til potentielle frivillige.


Motivation af (nye) frivillige

Idéen med de arrangementer, som Søren Johannessen planlægger, er at introducere nye folk til geodata. Fra centralt hold har OpenStreetMap en gamification funktion indbygget. Det er en måde at få deltagerne motiveret og fastholdt, når de først er blevet introduceret til platformen.

Med gamification funktionen kan de frivillige bl.a. se grafiske kurver over deres bidragsrate. Appen StreetComplete understøtter også OpenStreetMap i motivation af nye frivillige. Appen gør det til en leg at indberette data. Når deltagerne bevæger sig rundt i deres lokalmiljø, får de spørgsmål som "Hvad er belægningen på denne vej?" eller "Er der gadelys på denne sti?". Når den opgave er løst og besvaret, bliver svarene sendt til OpenStreetMaps database.

Næste skridt på vejen til at blive en dedikeret bidragsyder er, ifølge Søren Johannessen, med downloads, redigeringsværktøjer og visualisering af data via open source programer som QGIS.

De ’hardcore’ frivillige er med i geodata fællesskabet, fordi de kan se idéen i et åbent og frit geodatasæt med mange muligheder indbygget. Både for dem og for tredje parts aktører, f.eks. app-udviklere. Den åbenhed er unik for netop denne platform.

 

OpenStreetMap eller Google Maps
Mens OpenStreetMap har helt åbne data, kan det samme ikke siges for Google Maps. Google Maps er rigtig god i byer og i bilen. Så snart man hopper ud af bilen udenfor byområderne, er på cyklen eller til fods dækker OpenStreetMap meget bedre. Desuden kan OpenStreetMap også finde shelters, søer og bygninger.

Søren Johannessen forklarer også, at der er en helt grundlæggende forskel på de to online kort: ”Google Maps stiller ikke nogen data i råformat til rådighed. Kortbrugeren er her reduceret til forbruger af data”.

 

 

Tag med videre

  • OpenStreetMap er baseret på åben data, der er indsamlet og brugt af frivillige.
  • Det bliver brugt og udviklet på sammen med offentlige myndigheder.
  • Kortet er open source og bedre end Google Maps til at finde f.eks. shelterpladser og det har aktive brugerne, ikke bare forbrugere.

 

Læs flere artikler som denne på OSOR

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.