Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Invitation til Kitos kontraktkursus

Sådan kommer du i gang med Kitos kontraktmodul


I efteråret har du mulighed for at deltage i et kursusforløb om Kitos kontraktmodul. Kurset er for interesserede kommuner, som gerne vil i gang med at anvende Kitos kontraktmodul.  Det er erfarne Kitos-kommuner der holder kurset, der vil derfor være fokus på den praktiske brug af Kitos. 

På kurset får du viden om:

  • Formålet og værdien ved brugen af Kitos til at registrere kontrakter
  • Hvordan du skaber en udbudsplan, så du får overblik over udgifter til IT og risikofordeling i forhold til systemansvar og -arkitektur
  • Hvordan du kommer i gang med registreringsarbejdet
  • Hvilke overvejelser du kan gøre organisatorisk inden du går i gang
  • Input til hvilke roller i din organisation der kan hjælpe dig med oplysninger
  • Hjælp til hvordan du systematiserer arbejdet
  • Hvordan du får skabt en kobling mellem kontrakter i Kitos og kommunens ESDH-system
  • Hvad der skal ske efter registreringsfasen og hvordan du får overblik over kontraktdata
  • Governance-modeller og fordele/ulemper ved en central og decentral governance
  • Sekretariatets rolle og hvor du kan få mere hjælp

Der vil på kurset være god tid til dialog og øvelser.

Pris og tilmelding
Kurset er gratis men du betaler for forplejning. Tilmeld dig ved at sende kontaktoplysninger på deltagerne fra din kommune til info@kitos.dk senest d. 23. august 2018. 

For at målrette kurset til din kommunes behov, vil vi bede dig besvare et spørgeskema om dine erfaringer ift. kontrakter og Kitos, med din tilmelding.  

Sted
Sted og dato for kursusforløbene meldes ud i starten af efteråret 2018. Kurserne afholdes i hele landet, afhængig af hvor stor interesse der er. Der skal være minimum 5 kommuner tilmeldt pr. kursus.

Om Kitos 
Kitos står for Kommunernes IT-Overbliks System og anvendes af 78 kommuner. Kitos er et redskab, der giver overblik over kommunernes IT-systemer, IT-kontrakter, IT-projekter og IT-systemer.  Læs mere her.