Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Information om deling af data i KITOS-rapportmodul

Ca. læsetid: 3 mins

Når det bliver muligt at generere fælles rapporter i rapportmodulet, forventet fra den 15. november 2017, vil oplysninger fra den enkelte kommune være tilgængelig til dannelse af tværgående rapporter. De tværgående rapporter kan tilgås af alle kommuner i OS2kitos-fællesskabet. Selvom data er tilgængelige for rapporter - kan en kommune ikke gå ind og se de andre kommuners oplysninger for de enkelte moduler. 

Data kan kun trækkes ud, hvis der laves en skabelon til en rapport, hvor de fælles oplysningen indgår. Oplysningerne i de fælles rapporter er udelukkende tilgængelige for medlemskommunerne.

Data der ikke er fælles er:

  • Data på Projektmodulet
  • Data i bemærknings- og notefelter på kontrakt- og systemforsiden

Oplysninger i alle andre felter i System-, Organisations- og Kontraktmodulet kan indgå i fælles rapporter.

Vigtig information om deling af økonomioplysninger på kontrakter
Oplysninger registreret på økonomifanen til og med den 31.12.2017 vil per default være skjulte i de tværgående rapporter. Hvis I ønsker at dele økonomioplysninger registeret i denne periode, skal I aktivt gå ind og ændre indstillingen på økonomifanen fra lokal til offentlig.

Oplysninger på økonomifanen registreret fra den 1.1.2018 og frem vil per default være tilgængelige for tværgående rapporter. Hvis I ikke ønsker at dele økonomioplysninger registreret efter denne dato, skal I aktivt gå ind og ændre indstillingen på økonomifanen fra offentlig til lokal.

Bemærk at notefeltet på økonomifanen følger resten af oplysningerne og således vil blive vist, hvis indstillingerne står til offentlig.

Sekretariatet håber at kommunerne har lyst til at dele deres økonomioplysninger, da det blandt andet vil være en hjælp for kommunerne i forbindelse med udbud og indgåelse af nye aftaler med leverandørerne.

Miracle og proces for udvikling af lokale og fælles rapporter
Sekretariatet har bedt Miracle implementere det nye løsningsforslag. Brugergrænsefladen i KITOS på økonomifanen, bliver tilpasset, så kommunerne nemt kan se, om deres økonomioplysninger er slået til som lokale eller offentlige. I dag er den aktive fane grå og den inaktive fane er hvid. Hvis man er i tvivl, kan man altid klikke på den markering som man ønsker. Dette vil blive ændret, så den aktive fane også får et tjek-tegn.

Sekretariatet har for nylig fået en rapportmand fra Miracle til at udarbejde nogle test rapporter. Der holdes opfølgningsmøde med Miracle den 1. november 2017, hvor den videre proces på pris for udvikling af rapporter og betalingsmodellen fastlægges.

Økonomioplysninger registreres forskelligt
Sekretariatet er klar over, at der er kommuner der ikke bruger KITOS til at inddatere økonomioplysninger. Herudover er der stor forskel på, hvor ofte kommuner opdaterer deres økonomioplysninger. I det hele taget bruges KITOS på flere måder i kommunerne, og det gør også, at registreringsformerne varierer meget. Emnet omkring registreringspraksis drøfter sekretariatet med kontraktgruppen mandag den 30. oktober 2017. Da det er et væsentligt tema i forhold til drøftelsen af rapporternes værdi.

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.