Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Information om API

Deltagere i API-arbejdsgruppen kommer fra Hjørring, Brønderslev, Horsens, Thisted og Syddjurs kommune. 

På det første arbejdsmøde den 6. oktober 2017 omkring API, blev der valgt tre projekter, der alle er velegnet som pilotprojekter. I de udvalgte projekter, vil vi få afprøvet forskellige metoder til udveksling af data til og fra Kitos.

De 3 valgte pilotprojekter er:

  1. Indlæsning af data i organisationsmodulet (Horsens Kommune har lavet en beskrivelse til det).
  2. Udlæsning af data fx om systemroller til visning på lokalt intranet.
  3. Integration mellem Kitos og et eksternt kontraktstyringssystem via en mox-agent (Brønderslev, Thisted og Hjørring har lavet en beskrivelse til det).

Arbejdsgruppen har fået tilsendt beskrivelser til de pilotprojekter, som er blevet udarbejdet af de forskellige deltagere. 

Siden har sekretariatet haft møde med Miracle, hvor sekretariatet blandt andet har vendt rettighedsmodellen i Kitos og forskellige løsningsmuligheder i forhold til versionering af Kitos. Sidstnævnte er især vigtigt, i forhold til at sikre et stabilt API i forbindelse med de forskellige integrationer. Miracle er gået i tænkeboks og vender tilbage med et bud på en løsningsmodel. Sekretariatet vil sørge for at holde arbejdsgruppen orienteret.

I forhold til dokumentationen, så har sekretariatet også delt et diagram modtaget af Miracle med arbejdsgruppen. Diagrammet viser sammenhængen mellem kontraktmodulet og de øvrige objekter i Kitos. Der kommer flere diagrammer, efterhånden som rapportmanden hos Miracle får dem lavet, hvilket sker i forbindelse med rapportarbejdet.

Sekretariatet indkalder til et møde, hvor arbejdsgruppen kan vende de indkomne forslag/ønsker og planlægge den videre proces. I mellemtiden kan arbejdsgruppen gå videre med at specificere ønskerne til API.

Tilføj kommentar

Publiceret i gruppen

Indlæg fra produkter og projekter