Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Fra idé i 2012 til (næsten) en realitet på administrative computere i Slesvig-Holsten

Ca. læsetid: 4 mins

Siden idéen blev præsenteret i 2012, har delstaten Slesvig-Holsten bevæget sig stille og roligt hen mod open source løsninger i den offentlige sektor. Ligesom en række andre delstater i Tyskland arbejder Slesvig-Holsten for digital uafhængighed.

In June 2012, the newly elected government stated in its coalition agreement that it would increase its public administration's use of free software solutions” skrev Gijs Hillenius på Open Source Observatory (OSOR), Joinup, i 2014, med reference til Slesvig-Holsten.

Formålet med overgangen til open source software er blandt andet at undgå leverandørafhængighed, gøre it billigere og undgå uønskede data lækager. Derfor har Slesvig-Holsten i 2019-2021 kørt med pilotprojekter, hvor administrative computere kører på open source software.

 

Fremtidsorienteret open source

Vejen til uafhængighed fra softwaregiganter er blandt andet reducering af Microsofts praktiske monopol.

Mit der Umstellung auf Open-Source zündet Schleswig-Holstein die nächste Stufe der Digitalisierung. Wir werden unabhängiger, zukunftsorientiert und ökologischer.

-  Digitaliserings Minister, Jan Philipp Albrecht (Bündnis 90/Die Grünen), eGovernment Computing, 2020

(Med skiftet til open source antænder Slesvig-Holsten det næste digitaliseringsniveau. Vi bliver mere uafhængige, fremtidsorienterede og mere økologiske, siger digitaliseringsminister Jan Philipp Albrecht (Bündnis 90/Die Grünen) i 2020 til eGovernment Computing, min oversættelse).

Jan Phillip Albrecht påpeger også sikkerhedsniveauet i open source, hvor delstaten har bedre mulighed for selv at udvikle og beskytte borgernes data.

De cirka 25.000 administrative computere i delstaten, der hovedsageligt kører på Microsoft produkter, koster 2,5 millioner euro årligt i abonnementer. Derfor tog Slesvig-Holsten i 2020 handling og reduceret rammeaftalen med Microsoft med hensigten at spare 6,8 millioner euro i optil 2025.

LibreOffice er valgt som erstatningen for Microsoft produkterne. Det betyder træning af medarbejderne til at bruge Libre. Selvom andre delstater, som f.eks. Dortmund og München, også implementerer open source software, er Slesvig-Holsten er den første delstat, der følger denne tilgang for hele administrationen.

 

Udbud og strategi

Inden for den nære fremtid, det skrev Cathrin Schaer i 2020 for ZDNet, vil Hamborg skrive præferencen for open source ind i offentlige udbud. Det vil de dele med andre delstater, så det ikke bliver nødvendigt at opfinde alt fra bunden igen.

CDU, de Grønne og FDP satsede i 2018 offentligt på en strategi, hvor open source software var helt central. Satsningen kom blandt andet af, at kollisionen ønskede mere uafhængighed og digital suverænitet.

 

 

Tag med videre

  • Siden 2012 har delstaten Slesvig-Holsten bevæget sig fra at arbejde med open source som idé til at før det ud i livet.
  • Delstaten er i gang med at erstatte Microsoft pakkerne i administrationen med LibreOffice og lignende open source produkter.
  • Strategien fra nationalt og delstatsniveau er blandt andet at skabe leverandøruafhængighed.

 

Læs flere artikler som denne på OSOR

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.