Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Det er så intuitivt, at en manual kan være overflødig

Info- og dialogmøde, OS2rollekatalog

Tildeling af roller kan være unødigt kompliceret og involvere en mængde af forskellige it-systemer. Det kan jeres kommune købe sig til at løse, eller I kan som kommune tage del i et open source projekt hos OS2-fællesskabet. Nemlig OS2rollekatalog.

Igennem OS2rollekatalog kan I oprettet, vedligeholde og tildele rettigheder. Det skaber overblik og sikrer, at alle har de rettigheder og den adgang, som de skal have – og hverken mere eller mindre. Som Brian Graversen påpegede, så skaber OS2rollekatalog et sted, hvor vi kan se nøjagtig, hvem der må hvad.

Og hvad giver det så jeres kommune? Det betyder, at medarbejderne ikke længere behøver at rive sig håret, for OS2rollekatalog er en brugervenlig og lettilgængelig måde til at håndtere rettigheder. OS2rollekatalog kan tildele rettigheder bl.a. baseret på navn, stilling, opgave og arbejdsplads. Det er ret smart, når f.eks. lærer Jeanette arbejder på to skoler og med forskellig stillingsbetegnelse. Så kan hun få den tilgang, hun skal bruge på de forskellige skoler.

Sidste arrangement om OS2rollekatalog var onsdag d. 30/5, hvor 24 interesserede var samlet på Dokk1 i Aarhus. Brian Graversen fra Digital Identity – som er leverandør på produktet – præsenterede en demo, mens Nikolaj Rostgaard fra Horsens kommune og Hanne Juul-Naber fra Favrskov kommune fortalte om tanker og erfaringer med OS2rollekatalog.

 

Videoer fra dagen: