Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Case: Flytjord er et intuitivt system for alle aktører

Citat Helle Munch Sørensen
Ca. læsetid: 2 mins

Helle Munch Sørensen er i dag miljøsagsbehandler i afdelingen for Miljø og Klima i Syddjurs Kommune. Hun er en af dem, der har været med i starten ved indførslen af flytjord-systemet i kommunen i 2016. Det var to år inden, at platformen blev et produkt under OS2-fællesskabet.

Syddjurs Kommune var den anden kommune, der igangsatte flytjord, efter Aarhus Kommune. Inden implementeringen brugte Teknik og Miljø afdelingen i Syddjurs Kommune blanketter til ansøgninger og tilladelser til jordflytninger.

 

Ønsket om lettere arbejdsgange

Helle og teamet i Syddjurs søgte i 2016 en mere tidssvarende erstatning til deres jordflytningsblanketter. Samtidigt vidste de, at flere entreprenører arbejdede på tværs af kommunegrænserne. I kommunen ville de gerne gøre det lettere for deres jordanmeldere, entreprenørerne, ved at de mødte ens systemer i forskellige kommuner.

 

Få overblik med flytjord

Flytjord er en web- og app-løsning, der giver et elektronisk overblik over jordflytninger. Det kan bruges igennem hele processen fra anmeldelse til godkendelse og modtagelse – og er forbundet til relevante opslagsværk og miljøportaler.

Løsningen er udviklet i 2013, fik i 2015 en effektivitetspris og overgik til OS2-samarbejdet i 2018.

 

Syddjurs fik et intuitivt system

I Syddjurs Kommune var der en forventning om, at flere kommuner i Østjylland ville melde sig på flytjord-løsningen, så entreprenørerne ville møde en ensartethed i landsdelen. Systemet er intuitivt og nemt at gå til, fortæller Helle. Hendes foretrukne feature i systemet er kortfunktionen, hvor det er muligt at se, hvor jorden kommer fra.

 

 

Læs mere

Flytjord flyttes op i skyen og samarbejdsmødet i 2021 bød på flere nye funktioner til ønskelisten.

10 offentlige myndigheder er tilsluttet OS2flytjord (per medio august 2021) og 4 er repræsenteret i arbejdsgrupperne.

Se tilslutningsaftalen.

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.

Andre indlæg