Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Bestyrelsen 2021: Suppleant Bjørg Tausen

Ca. læsetid: 2 mins

Vi har stillet den nye bestyrelse et par spørgsmål, så vi kan lære dem bedre at kende. Her er den nye suppleant til bestyrelsen, Bjørg Tausen.

 

Hvad laver du på dit daglige arbejde?

Jeg sidder til dagligt som IT-projektleder i Rebild Kommunes IT- og Digitaliseringsfunktion. Her beskæftiger jeg mig med en lang række projekter; fælleskommunale som lokale. Udover at bruge min tid på anskaffelser, kontraktstyring, brugerstyring og IDM (OS2MO + OS2rollekatalog), bruger jeg også meget af min tid på Monopolbrudsprogrammet i kraft af min rolle KOMBIT programleder i Rebild Kommune.

 

Hvad motiverer dig til at være suppleant for bestyrelsen for OS2?

Det, der motiverer mig til at være en del af OS2’s bestyrelse, er helt klart det samarbejde der, fælleskommunalt, er bygget op omkring arbejdet med open source. Tanken om at samarbejde på kryds og tværs mhp. videndeling om og udvikling af gode forretningskritiske produkter ude i kommunerne; ja, det er jeg kæmpe fan af! Så det vil jeg rigtig gerne bidrage til grundlaget for.

 

Har du andet bestyrelsesarbejde eller lignende?

Udover at sidde i AC-bestyrelsen i Rebild Kommune, sidder jeg i koordinationsgruppen for OS2MO og OS2rollekatalog.

 

Hvad laver du i udenfor arbejde?

Udenfor arbejdet har jeg en svaghed for fantasybøger- og film. Faktisk så meget, at jeg har flere udgaver af nogle af de samme eksemplarer, OG at jeg gladeligt (når der ikke er Corona) rejser til diverse destinationer der giver mig mulighed for at fordybe mig endnu mere i de fantastiske fantasyuniverser derude.

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.