Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Bestyrelsen 2021: Bestyrelsesmedlem Christian Christensen

Ca. læsetid: 2 mins

Vi har stillet den nye bestyrelse et par spørgsmål, så vi kan lære dem bedre at kende. Her er det bestyrelsesmedlem Christian Christensen.

 

Hvad laver du på dit daglige arbejde?

Jeg er leder for alle medarbejdere, der arbejder med IT, både udviklings- og driftsrelateret. Mit fokus er at sætte en ramme for forretningens digitalisering af deres områder, via en ramme der bygger på den fælleskommunale rammearkitektur, åbne standarder i øvrigt, og mest muligt i skyen. En stabil og serviceminded drift, der ser brugerne som andet end en service level agreement er også vigtig for mig. Digitale kompetencer i fremtiden fylder også en del på bordet lige nu (for medarbejdere, ledere og borgere).

 

Hvad motiverer dig til at være i bestyrelsen for OS2?

Lysten til at påvirke fællesoffentlige digitaliseringstiltag med åbenhed og demokrati i fokus. Hertil kommer, at bestyrelsen er sammensat bredt med en række spændende og dygtige mennesker, som også bidrager til min personlige og faglige udvikling. Jeg har en fortid som programmør på primært Linux-platformen, hvor interessen og værdien af åbne standarder for alvor spirede.

 

Har du andet bestyrelsesarbejde eller lignende?

Jeg arbejder sammen med Professionshøjskolen Absalon om et undervisningsprojekt kaldet ”Mestring af egen digitalisering”.

 

Hvad laver du udenfor arbejde?

Jeg har en stor familie på 4 børn og en kone, som betyder meget for, hvem jeg er. Jeg ejer desuden Go’ Vin, der importerer Italiensk vin fra små producenter, primært med fokus på økologiske vine og naturvine (www.go-vin.dk)

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.