Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Afstemning, debatter og forslag på OS2consul i Aarhus Kommune

Ca. læsetid: 2 mins

Til Consul-arrangementet i marts blev det foreslået at en dansk udgave af Consul overføres til OS2-fællesskabet. Den internationale borgerdeltagelsesplatformen Consul har oprindelsessted i Madrid. Aarhus Kommunes afdeling for Udvikling og Demokrati har sidenhen fået platformen oversat og tilpasset danske forhold med bl.a. NemID.

 

For tiden kører Aarhus kommune afstemning og forslagsudvikling på deres 10-årige anlægsinvesteringsplan. Her kan borgerne i Aarhus stemme, kommentere, debattere, oprette forslag og ”like” hinandens forslag inden for temaerne Byrum, Bygninger og Mobilitet.

 

Frederik Ingvardt Pedersen, udviklingskonsulent, indbyder alle med interesse i Consul-projektet at kikke rundt på deres SammenOmAarhus hjemmeside. Særligt afstemningen og kommentarsporet om Mobilitet samt forslagsudviklingen om Byrum viser, at digital borgerinddragelse kan aktivere borgerne, selv når det kun har kørt i tre døgn.

 

Der kører også et deltagerbudget i forstanden Tranbjerg med 320.000 kr., men på grund af udskydelse af projektet er visse faser slået fra. Det drejer sig bl.a. om afstemning og prissætning.

 

Hvis du ønsker at ændre udseende på platformen er det muligt og meget nemt. Det handler om at bytte designfiler og dermed ændre stilen.

 

Hvis du har spørgsmål til Frederik Ingvardt Pedersen om OS2consul-platformen, kan du kontakte ham på frip@aarhus.dk

Ved andre spørgsmål, kontakt OS2-sekretariatet på os2@os2.eu

 

Mere om Consul:

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.