Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

2. Status på projektet "Fælleskommunale klassifikationer med et fællesoffentligt perspektiv"

Siden sidst (se tidligere status her)  er der blevet afviklet workshop på DOKK1 med livlig debat. Se to videoer, der afspejler udbyttet fra et par deltagere her – https://os2.eu/blog/er-klassifikationer-overhovedet-relevante-borgeren  Projektet fik et kort pitch på konference for kommunernes it-arkitekturnetværk samt på KLs scene ved Digitaliseringsmessen i Odense.

Projektet er i god gænge og leverer i 2018 et indeks over fællesoffentlige klassifikationer. Det bliver formidlet med et sæt af metadata, der udgør den lovede metamodel. Formidlingen om projektet er sket og sker via de to workshops, samt via et notat. Notatet vil belyse, hvordan klassifikationer gøres fællesoffentlige, og hvorfor der ikke er flere klassifikationer, der allerede er fælles.

Arbejdet med indeks og metamodel er i fuld gang, og her har projektet fornøjelsen af at få bidrag fra KL, KOMBIT og Digitaliseringsstyrelsen. Håbet er, at både proces og leverancer kan gøde jorden for fremtidigt samarbejde om brug af fælles klassifikationer, på tværs af myndigheder og leverandører.

Projektets sidste workshop afholdes på Ballerup Rådhus, mandag d. 26/11, og tilmelding gøres her - https://os2.eu/begivenhed/workshop-om-faellesoffentlige-klassifikationer. Tilmeldingen lukker d. 21. november kl. 16.00. Agendaen rummer følgende punkter:

  • Hvordan kan der skabes mere samarbejde omkring klassifikationer? v/ Henrik Bojsen, specialkonsulent, Syddjurs Kommune og Leif Lodahl, IT-arkitekt, Ballerup Kommune
  • Et fælles indeks for fællesoffentlige klassifikationer – hvordan gøres det anvendeligt? v/ Brian Jacobsen,Taxon
  • Støttesystemet Klassifikation – hvordan kan det bruges af kommunerne? v/ Martin Bo Jensen, Kombit, Product Owner af støttesystemet klassifikation
  • OS2 MO med klassifikationsbriller. v/ Niels Nordberg, IT-arkitekt, Ballerup Kommune og Alex Thirifays, projektleder for OS2 MO hos Magenta

Som lovet vender vi tilbage henimod projektafslutningen, hvor der også bliver afrapporteret til KLs Rammearkitekturpulje, som betaler 50% af projektudgifterne. Genbesøg evt. ansøgning her - https://os2.eu/dokument/ansoegning-til-kls-rammearkitekturpulje eller budget her - https://os2.eu/dokument/budget-ansoegning-til-kls-rammearkitekturpulje

Hvis I har spørgsmål, kan I henvende jer til specialkonsulent Henrik Bojsen, heboj@syddjurs.dk.

Med venlig hilsen

Jon Badstue Pedersen
Leder af Digitalisering, Syddjurs Kommune