Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Foredrag, møder, workshops mm.
OS2 events

Workshop om tværkommunal løsning til håndtering af arbejdsgange med automatiseringspotentiale

Primære faneblade

Rider din kommune med på automatiseringsbølgen? Og er det svært at bevare overblikket over, hvilke arbejdsgange og processer, I skal gå i gang med?

Så kom med d. 26. januar, når Syddjurs Kommune i samarbejde med OS2 afholder workshop om en ny tværkommunal løsning til indberetning, styring og deling af automatiseringsegnede processer, som både skal kunne bruges internt i egen kommune, og til deling af viden og erfaringer på tværs af kommuner.

Før jul afholdtes første workshop om projektet i Rønde, og nu går vi et spadestik dybere. På workshoppen vil vi bl.a. arbejde med at lave de user stories, som skal danne grundlag for den kommende løsning.

På workshoppen vil vi desuden nedsætte en koordinationsgruppe, som aktivt er med i den videre udviklingsproces, ligesom der også er behov for en testgruppe, som løbende kan teste løsningen undervejs. Overvej gerne på forhånd, om det kunne være noget for jer.

For de utålmodige har Syddjurs Kommune lavet et værktøj til intern brug, som kan bl.a. håndtere:

  • Indberetning af automatiseringsegnede processer direkte fra fagområder
  • Hjælp til styring og prioriotering af kommende automatiserede processer
  • Overblik over mulige automatiseringsegnede processer pr. fagområde mv.
  • Statusoverblik
  • Delvis erfaringsopsamling på udviklet automatiseret proces

I kan se eksempler fra Syddjurs Kommunes løsning og resultaterne fra første workshop om den tværkommunale løsning her.

Syddjurs Kommunes løsning er til frit tilgængelig her; https://bitbucket.org/syddjurskommune/digitale-assistenter-indberetningsformular

Projektet er endnu ikke et OS2-projekt, men vi håber på opbakning fra kommunerne, så det kan blive det.