Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Foredrag, møder, workshops mm.
OS2 events

OS2mo: Forretnings- og tekniske perspektiver d. 29/10

Primære faneblade

Dette inspirationsmøde for kommuner, der overvejer at gå OS2mo vejen eller dem som allerede er startet op på et OS2mo projekt og gerne vil høre mere, om hvordan andre kommuner har grebet OS2mo implementeringen an.

Mødet er delt op i to dele: I den første del er der fokus på det forretningsmæssige og hvad det kræver af forretningen. Her kommer vi også ind på hvordan OS2mo konkret skaber værdi for kommunen. I den anden del ligger fokus på det tekniske aspekt af en OS2mo implementering og du vil have mulighed for at tale med udviklerne af løsningen.

Har man kun interesse i det forretningsmæssige kan man med fordel nøjes med at deltage i Modul 1, ligeledes er man kun interesseret i det tekniske aspekt kan man blot møde op til Modul 2.

 

PROGRAM

Kl. 9.00 - Dørene åbner

Kl. 9.30 - Velkomst

Kl. 10.00 - Modul 1: Forretningsperspektiv

Målgruppe
Dette modul henvender sig til kommunale beslutningstagere, programledere, projektledere og arkitekter. Modulet giver et indblik i, hvad man som kommune kan få ud af sine organisationsdata. Derudover gives en introduktion til OS2MO.
 

  • Organisatoriske perspektiver
    Hvad betyder organisering og governance for kvaliteten af din organisationsdata? Viborg kommune fortæller om deres Grunddatateam som bl.a. sikrer organisationsdata af høj kvalitet.
     

  • Lederevaluering og MUS baseret på autoritative grunddata
    Hør hvordan OS2mo blev den afgørende brik i et ambitiøst projekt omkring en omfattende lederevaluering, og en beslutning om, at at afvikling af MUS, fremover skal understøttes digitalt for SAMTLIGE ledere og medarbejdere i Viborg Kommune.  Et projekt der i den grad efterspurgte korrekte og opdaterede data om ledere og medarbejdere i organisationen. Herunder behovet for et overblik over det aktuelle “ledelsesspænd”.
     

  • Telefonbog
    Kan udstilling af dårlige data forbedre datakvaliteten? OS2mo nye telefonbogs app kan bl.a. bruges i arbejdet med at forbedre datakvalitet – og derudover hjælpe telefonbogen selvfølgelig med at bringe kollegerne tættere sammen.
     

  • Organisationsdata i KOMBITs infrastruktur
    Hør hvordan din kommune kan sikre automatisk vedligehold af din kommunes organisationsdata i KOMBITs infrastruktur og hvad der ligger i den fremadrettede strategi hos KOMBIT. 

kl. 12.30 - Frokost

Kl. 13.00 - Modul 2: Teknisk perspektiv

Målgruppe
Dette modul henvender sig til projektledere, it-arkitekter og teknikere. Formålet er at give en teknisk gennemgang af de it-krav som der stilles til OS2MO samt gennemgang af fremtidens udvikling på løsningen.

  • Hvordan kommer man i gang; Fra Windows til Linux
    Få inspiration til hvordan du implementerer et Linux miljø som understøtter bl.a. lokal drift af OS2MO. Dette punkt vedrører især teknikere fra kommunernes it-afdeling.
     
  • AD Integration
    Kom og hør nærmere omkring mulighederne ved integrationen mellem OS2mo og AD. Som noget nyt kan OS2mo nu skrive til AD og arbejdet med denne funktionalitet vil bliver gennemgået.  
     
  • Identity Management med OS2 komponenter
    Hvordan kan OS2mo og OS2Rollekataloget bruges som IDM i en dansk kommune? De to OS2 komponenter kan i fællesskab løse mange opgaver i relation til KOMBIT og naturligvis kommunes øvrige it-systemer.
     
  • Målarkitektur
    Hvad bringer fremtiden for OS2mo og hvilke perspektiver er der i løsningen? Målarkitekturen indeholder bl.a. integration til KOMBITs infrastruktur, OS2Rollekataloget og flere andre komponenter.

 

Kl. 15.00 - Afslutning og networking

Her får du mulighed for at tale med udviklerne og de andre kommuner som er ved at implementere eller har implementeret OS2mo. 

 

Til OS2s arrangementer bliver der taget situationsbilleder og video (kun efter samtykke). Materialet vil bl.a. blive anvendt til markedsføring af andre aktiviteter omkring OS2.
Du bedes give OS2-sekretariatet besked på os2@os2.eu, hvis du ikke ønsker, at billeder eller video med dig bliver anvendt til dette formål.

Publiceret i gruppen