Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Foredrag, møder, workshops mm.
OS2 events

Gode erfaringer og udfordringer med Jira

Primære faneblade

Sidder din koordinationsgruppe med udfordringer i Jira og de tilknyttede processer? Har du en fornemmelse af, at I ikke får nok ud af de mange funktioner i værktøjet? Gad du godt kunne trække på andres gode erfaringer med at styre udviklingsønsker og skabe overblik?

Så deltag i dette webinar om brugen af Jira, hvor der deles erfaringer, og der bliver rum til at drøfte fælles udfordringer i OS2-sammenhæng. Med baggrund i Jira-erfaring og -opsætning i OS2forms, OS2mo og OS2iot vil programmet lægge op til fælles debat og erfaringsudveksling.

 

Webinaret er første skridt mod at skabe en Jira-arbejdsgruppe i OS2, hvor vi kan sparre med hinanden. Hvis der er stor nok interesse, vil vi gerne arrangere en workshop først i det nye år. Her kunne vi fx arbejde hands-on med opsætning af de enkelte projekter i Jira med hjælp fra en ekspert og få vendt de daglige problematikker knyttet til emner som user stories og fælles forståelse for workflows.

 

Målgruppen for webinaret er koordinationsmedlemmer, der gerne vil blive klogere på samarbejde i Jira.

 

Program

  • Find hjælp i OS2viden v/Mogens Kjeldsen, OS2-sekretariatet
  • Få et godt workflow til styring af brugernes udviklingsønsker v/Lars Højbjerg, Rebild Kommune
  • Brug boards til at skabe overblik v/Mogens Kjeldsen, OS2-sekretariatet
  • Fælles: Del gode erfaringer og udfordringer med Jira
  • Fælles: Hvad skulle en potentiel Jira-workshop handle om?

Publiceret i gruppen