Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

10 gode råd til leverandøren, når du starter et projekt

Et god relation og et godt samarbejde er nøglen til succes.

  1. Understøt at kunden får afklaret projektet, og dermed stillet de rigtige krav.
     
  2. Hvis ikke der ligger mockups og intern behovsafklaring til at begynde med, så stil jer til rådighed for mod betaling at hjælpe med uarbejdelsen, eller sig til kunden, at de skal vende tilbage når opgaven er løst.
     
  3. Tag ansvar for at CoC og Governance i OS2 overholdes, så løsningen er i en stand, så den kan frigives, deles og tages i brug af andre.
     
  4. Kunden samarbejder med dig som leverandør, fordi du ved, hvad der skal til for at lave en god løsning, og ved hvad skal til, for at nedbryde opgaven i mindre udviklingsbare elementer.
     
  5. Hav en åben og ærlig dialog med kunden. En fælles forståelse for kommunikationen er en forudsætning. Vær indstillet på at tale et sprog, kunden kan forstå.
     
  6. Du skal som leverandør være til rådighed overfor kunden i hele projektforløbet med en kontant bemanding. Udpeg så vidt muligt et fast point of contact. Kunden skal ikke betale for vidensoverlevering internt hos dig.
     
  7. Stil hellere for mange spørgsmål end for få. Gør det klart for kunden, at manglende afklaring kan være en forsinkelse for processen.
     
  8. Understøt at aftalte testbare checklister er rettesnoren for, hvad man gør, og hvor langt i udviklingen man er. Synliggør hvad der prioriteres som det næste, når element er færdiggjort.
     
  9. Der skal være plads i estimaterne til at code review, vidensdeling, test (automatiseret), dokumentation, standardiserede krav til implementeringssetup og god kodekvalitet sikres.
     
  10. Afklar kundens modenhed og sæt ambitioner derefter. Lav en forventningsafstemning af dialog, krav, værdien af projektet, tidsplan og kunden involvering/ressourcer. Afklar om kunden varetager noget projektledelse, eller kun er forretningsviden. Sikre et single point of contact hos kunden.

Spørgsmål og svar på OS2viden

faq.os2.eu bruger vi OS2loop til at hjælpe hinanden. Få svar på dine spørgsmål eller hjælp andre ved at besvare deres.